Om siden
Om denne artsite
På denne artsite inviteres der på en opdagelsesrejse, ud i synets, lysets og farvernes todimensionelle univers. En magisk rejse ind i billedformatets forunderlige verden, hvor form og farve, idéer og betydninger, bevidste og ubevidste, brydes.
Udtryk, lige fra:
Skitser, studietegninger, croquistegninger, ufærdige udkast, færdige malerier til tryk og grafik … kommer til “orde” her. Udvikling og transformation i udtrykkene går hånd i hånd, igennem de forskellige udtryk.
Denne artsite er desuden tænkt, som et dokumentarisk kunstarkiv-projekt, for både aktuelle og tidligere værker. Ingen tidsangivelser vil forekomme, da beskueren altid kun vil kunne se et værk i nutid.
Af mere generel interesse vil siden introducere simple teknikker (se her) af forskellig art. Herunder klassiske grafiske trykteknikker, opskrifter på maling, blindtegning, frottage, kalkmaleri m.m.
For æstetiske refleksioner, se her
Når det glædelige sker – at et billede indtager en væg – så betyder det, at billedet får liv.
Dets formål er opfyldt. De fleste billeder lever allerede deres eget liv derude.
God fornøjelse!